Det er efterhånden et par uger siden, Klumben smed sin ep “Fra Klumben til pladen” på gaden. Og efter et uhørt højt antal gennemlytninger er Hip hop-kirkegården klar til at fælde dommen.
First of: det klart bedste track er “Faxe Kondi” med Raske Penge på gæstevers (som er virkelig godt). Et stensikkert hit, som du sikkert allerede har hørt. Ellers kan du gøre det her:
Rimene er så overlegne, så sjove og så ekvilibristiske, at man tror det er løgn. Det er høj klasse. Ud over at blive en klassiker blandt bonghoveder, der har brug for rygerolie, tror jeg også, at det bliver årets dansksprogede sommerhit med rim og oneliners, der nok skal aflejre sig i vores fælles sprog og bliver voldspillet på Roskildes campingsplads.
Og det er i det hele taget ordene, der tager stikket hjem for Klumben. For selvom de andre tracks også er gode, de er faktisk allesammen ørehængere, så mangler jeg bare lidt musikalsk variation, for at Fra Klumben til pladen kommer helt op i dancehall-himlen.
Undtagelsen er måske Nat på Nørrebro, som afprøver lidt nyt land, men når nu Klumben har så godt styr på ordene, så håber jeg, han næste gang giver TopGunn lidt friere tøjler. Der er masser af muligheder for at udfordre genren og lytterne – og hvis de formår det på en langspiller, så er det tid til en oprykning i superligaen.
Det ændrer dog ikke på, at det en den bedste plade fra CHEFF Records so far.